Hvad er PREP

Hvad er PREP-parkurser?



PREP er et kursusprogram, der baserer sig på viden om de faktorer, der fremmer og hæmmer gode parrelationer. På kurserne bliver par undervist i, hvordan de via bedre kommunikation og forståelse for hinandens roller og indflydelse i parforholdet kan mindske konfliktniveauet og opnå et mere konstruktivt samspil.


Studier har vist, at par, der lærer at anvende principperne bag PREP, har det markant bedre i deres parforhold. De oplever færre problemer, har mere positivt samspil og kommunikation med hinanden, og de har større chance for at blive sammen.

Arbejdet med parrelationer skal ses i sammenhæng med at 47% af alle ægteskaber i Danmark går i opløsning og at 25.000 børn hvert år oplever at forældrene går fra hinanden. Hvert 3 danske barn oplever en skilsmisse inden det er fyldt 18.


PREP er et pædagogisk undervisningsprogram, hvor formålet er at forebygge udvikling af uhensigtsmæssige mønstre i parforholdet og at være en håndsrækning til par, der ønsker at øge kvaliteten i forholdet og i deres familieliv.


Kommunikation i et parforhold er afgørende for hvor godt det går. Desværre er det nogle gange sådan, at det er sværest at snakke sammen, når der er mest brug for det. Når dialogen dør, dør kontakten også og man risikerer at glide fra hinanden.

Derfor er omdrejningspunktet på et PREP kursus, at I erfarer, hvordan man kan skabe en god kommunikation, og derved bane vejen for nærvær og en god forståelse af hinanden.


Erfaringen viser, at mange mænd er glade for et PREP kursus, netop fordi at det er forskningsbaseret og er praktisk at gå til. At det ikke er ”gruppeterapi” men undervisning, hvor man udelukkende deler private ting med sin partner.


Udover at få nogle effektive værktøjer til at styrke kommunikationen og håndtere konflikter, vil I også på et PREP kursus få indblik i, hvilke ting der er vigtige at nære, pleje og udvikle i et godt kæresteforhold. En viden, der er hentet fra omfattende forskning og som ifølge omfattende studier reducerer skilsmisserisikoen.


Jeg er certificeret underviser og tovholder i forløbet. Jeg sørger for at rammerne for et godt kursusforløb er til stede, så I kan føle Jer godt tilpas og i trygge hænder.


For at sikre, at I får et godt og trygt kursus er der max 5 par pr.hold. Undervisningen forløber over 15 timer, men grundet pauser, er der afsat 17 timer i programmet.  Kurset er som regel fordelt over 3 dage (en weekend fra fredag til søndag), men kan også være sammensat af 1 dag i weekenden og 3 hverdagsaftner.





Kontaktoplysninger


MetteC-Consult

v/ Mette Christensen

9640 Farsø


T.  +45 30 20 75 78

M.  kontakt@MetteC-Consult.dk

M.  MetteC@MetteC-Consult.dk

W. www.MetteC-Consult.dk


CVR.nr.:38743635

Copyright @ All rights reserved

"Forandring skabes gennem relationer"


Jeg arbejder ud fra en systemisk referenceramme, hvor menneskesynet er nysgerrigt, anerkendende og med en omsorgsfuld kommunikation...



...ingen kan gøre alt alene, fordi man sammen kan gøre meget mere.